Med projektet Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder kan op til 15 socialøkonomiske virksomheder hver modtage 50 timers gratis én-til-én forretningsudvikling af Konsulenthuset for Socialøkonomi.
Projektet er finansieret med støtte fra Industriens Fond under genstartNU indsatsen, der skal sikre danske SMV’ers konkurrenceevne under og efter corona-krisen. Du kan læse mere om formålet samt de forskellige initiativer på genstartNU.dk
Konsulenthuset for Socialøkonomi er meget taknemmelige for, at Industriens Fond har afsat midler til at understøtte socialøkonomiske virksomheder med at fastholde og skabe arbejdspladser for udsatte borgere.
Om forløbet
Forløbet har afsæt i forretningsudvikling, organisering og skalering for SØV-virksomheder baseret på én-til-én rådgivning. Forløbet indledes med afdækning af virksomhedens problemstillinger og muligheder. Herefter udvikles individuelle strategiske handlingsplaner, som iværksættes med assistance fra rådgiveren. Forretningsudviklingen tager således udgangspunkt i individuelle tilpassede forløb med afsæt i virksomhedernes specifikke problemstillinger.
Handlingsplanerne kan eksempelvis tage afsæt i strategier for produktudvikling, indtrængen på nye markeder, etablering af nye salgskanaler, organisering og bemanding, fundraising mm.
Kriterier for deltagelse
De deltagende virksomheder skal forpligtige sig til at gennemføre forløbet og aktivt deltage med egne timer. Virksomheder, der ønsker at deltage i forløbet, skal udarbejde en kort virksomheds- og problembeskrivelse. På baggrund af denne beskrivelse udvælges 15 virksomheder til at deltage i forløbet, som gennemføres i perioden august – november 2020.
Ansøgningsskemaet kan findes her: Ansøgningsskema til Forretningsudvikling til for socialøkonomiske virksomheder
Bemærk, der er deadline for ansøgning d. 28/08 2020.
Kontaktoplysninger
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om selve forløbet, er du velkommen til at kontakte:
Trine Faber Velling
CEO og partner
Konsulenthuset for Socialøkonomi
Mail: trine@husetforsocialokonomi.dk
Telefon: 2489 7911
Projekt etableres og udføres med støtte fra
Enghavevej 80, 3. sal - 2450 København
trine@husetforsocialokonomi.dk
+45 24 89 79 11
© 2024 Konsulenthuset for Socialøkonomi. Bygget ved at bruge WordPress og EmpowerWP Theme